Præstø er en hyggelig købstad med handelsstrøg, lystbådehavn og faciliteter, der dækker de daglige behov. Fra denne lyse andelslejlighed får I nærhed til det hele og udsigt til fjorden, og selve boligen vækker også begejstring med en dejlig indretning og flotte moderniseringer.
Vinduerne er malet udvendigt i 2023, køkkenet er fra 2022, og der er ligeledes moderniseret badeværelse. Kort sagt overtager I et nydeligt hjem, for boligen er tilmed også bare fra 2004, og så er den udført i en fin købstadstil. Lejligheden har fjernvarme og ligger på første sal i en dejlig ejendom med rart naboskab og et stort, fælles udhus med eget depotrum samt parkering til andelskomplekset.
Køkkenet er fra Vordingborg Køkkenet og udstråler en nordisk stil med de hvide, glatte elementer samt de naturprægede bordplader og flaskegrønne fliser, og ovnen er på praktisk vis i arbejdshøjde. Der er åbent til alrummet og stuen, og her sørger den franske altan for masser af lys og luft, mens køkkenet har udgang til den regulære altan. Endelig skal I se de to gode værelser samt badeværelset med bruseniche, et vindue og plads til en vaskesøjle.
Glæd jer til at træde ud på altanen, der vender ideelt for solen og derfor giver jer mange lune timer. Altanen har en flot størrelse med plads til både havemøblerne og grillen.
I tager hurtigt del i købstadens tilbud med stemningen på lystbådehavnen og det hyggelige handelsstrøg med forskellige spisesteder og lidt butikker. I kan ligeledes finde en is på havnen eller tage på stranden og bade. Byen har i det hele taget diverse aktiviteter, og så er der også indkøbsmuligheder, busterminal, skoler og daginstitution. I kan køre til endnu mere byliv i Næstved på godt 20 minutter.
Vi giver med glæde en fremvisning. Kontakt os.
Adelgade 44
4720 Præstø