Glæd jer til tilværelsen mellem Præstø og Mern, hvor denne indbydende ejendom med tilhørende udhus-/bygning og en flot udsigt over markerne nu kan blive jeres. Der er tale om en solid etplansvilla, hvor I kan se frem til at indrette 123 brugbare kvadratmeter, og en stor udhus-/garagebygning på 122 m2, som supplerer med ekstra rum til pladskrævende hobbyer eller erhverv.
Ejendommen er skønt placeret på landet blandt marker og skove, hvor også naturen i Mern Ådal og Stokked Hovskov er en del af nærområdet. Der er derfor en dejlig ro på grunden, og samtidig kan man hurtigt tilgå hverdagens bekvemmeligheder. Der er hyppige busafgange mellem Præstø og Mern, og I kan køre til Vordingborg på et kvarter og til København på en time.
Villaen ligger på en blind vej og grænser op til marker og skov, som udgør den fantastiske udsigt. Haven er hovedsageligt anlagt med græs, hvortil enkelte gamle træer bidrager til den stemningsfulde atmosfære.
Der er foretaget en række istandsættelser i løbet af 2022-2025. Det inkluderer etablering af fibernet, ny kloak og vandvarmer samt styring til pillefyret, og i boligen er der installeret nyt køkken, lagt nye gulve og skiftet en dør i udestuen.
Inden døre møder I en lys og rummelig bolig, som er lige til at indrette. Køkkenet er placeret i midten og udgør et ideelt samlingspunkt i dagligdagen, og med både en stue og en udestue får I også god plads til at indrette hyggelige sektioner til samværet. Der er gennemgående lysindfald, og vinduerne løfter ligeledes sløret for udsigten.
Dernæst får I to værelser, et badeværelse med kar, et bryggers med egen indgang og et disponibelt rum, som er yderst brugbart. I udbygningen venter en garage med værksted foruden fire disponible rum i forskellige størrelser og med mange anvendelsesmuligheder.
Køb som flexbolig? En flexbolig er et helårshus, som ejeren har fået en personlig tilladelse til at anvende som fritidsbolig. Ejeren er dermed ikke bundet af den bopælspligt, som helårshuse er behæftet med. Ejeren kan desuden senere frit "omdanne" fritidshuset til helårsbolig igen.
Adelgade 44
4720 Præstø