I et fredeligt kvarter i Præstø skal I se dette vidunderlige træhus med plads til det hele og en god indretning, der giver jer fire værelser og tre stuer. Ejendommen er ideel til børnefamilien, der foruden et lyst, veldisponeret hjem kan se frem til en vældig have med terrasse og gårdhave.
Træhuset fra 2005 er malet inde som ude i 2024-2025 og er lige til at flytte ind i. Derudover er der anlagt gårdhave og kommet en stor, lukket dobbeltgarage med port til i 2024, mens indkørslen er lavet i 2023. I 2020 blev der skiftet til trelagsvinduer på førstesalen.
Stueplanet centrerer sig om de to stuer en suite med gavmilde lysforhold, rigelig plads til samværet og udgang til den store, sydvendte træterrasse. Det anseelige køkken i en skøn, landlig stil og med mulighed for at indrette en spisekrog ligger for sig selv, og herfra er der direkte adgang til et praktisk bryggers, som fører jer ud i den pragtfulde gårdhave. Videre rummer etagen et værelse og et badeværelse med brus, mens førstesalen udgør en regulær værelsesafdeling med tre fine værelser, en ekstra stue og to disponible rum. I skal også lægge mærke til de fine egetræsparketgulve, som går igen i hele hjemmet.
Udenfor er der også meget at glæde sig til, hvor I enten nyder sommerdagene i gårdhaven eller på den sydvendte terrasse. Ligeledes kan I tage det hyggelige drivhus i brug til siddepladser. Haven er behageligt afskærmet og ugeneret og byder samtidig på en utrolig skøn stemning. Garagen på 35 m2 giver jer også fine muligheder.
I kommer til at bo på en stille og rolig villavej med gåafstand til børnehave og skole, ligesom I er tæt på indkøbsmuligheder og den smukke natur ved fjorden samt i Næbskoven.
Adelgade 44
4720 Præstø