I købstaden Præstø, kun 150 meter fra den nyåbnede Lidl, finder I denne andelsbolig fra 2007, der præsenterer sig som et rækkehus. Boligen rummer 86 kvm i ét velindrettet plan, som består af to værelser, et badeværelse, et bryggers og et åbent opholdsmiljø med direkte udgang til en sydvendt have. Hjemmet trænger til en kærlig hånd, og med til ejendommen får I også egen carport og et udhus, som begge er integreret under boligens tag.
I bosætter jer på en blind, stille vej, hvorfra I har kort afstand til Lidl og busstoppestedet. På cykel tager det ikke mange minutter at nå til Præstøs charmerende handelsstrøg og det hyggelige havnemiljø.
Andelsboligen præsenterer sig pænt med en nydelig forhave samt carporten, og I træder indenfor via entréen, der har indbygget skab. Hjemmets centrum er det åbne opholdsmiljø, hvor køkken-alrummet og stuen er udført i ét, og her stråler solen gavmildt ind gennem de store, sydvendte vinduer. De to værelser modtager ligeledes et godt lysindfald fra syd, og de har begge indbyggede skabsløsninger. Badeværelset findes ved entréen, og det har lyse fliser, et separat bruseafsnit samt et vindue, der lukker lys og luft ind. Endelig får I et godt bryggers med grovkøkken, skabe, den nye fjernvarme installation og plads til en vaskesøjle.
Baghaven vender perfekt mod syd, så I har sol hele dagen. På terrassen er der fin plads til havemøblerne, mens den overskuelige græsplæne skaber et grønt udtryk sammen med bedene. I er behageligt omkranset af hæk, og gennem havelågen kommer I nemt ud i det rolige nabolag, som er bundet godt sammen af stisystemer.
Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere.
Adelgade 44
4720 Præstø