Det er i et skønt, ældre kvarter i købstaden Præstø, at denne super spændende villa med et unikt design og tre etager er placeret. Gennemgående fremtræder hjemmet lyst og indbydende med mange vinduespartier, der giver dagslyset frie rammer til at strømme ind.
Ejendommen er utroligt flot, og med sit karakteristiske udtryk er det straks en bolig, man lægger mærke til. Til huset hører en garage, hvor bilen kan parkeres, og derefter bevæger I jer indenfor. Køkken-alrummet vil naturligt blive stedet, hvor I tilbringer tid sammen på tværs af madlavning og fortællinger om dagens oplevelser. I 2024 blev en dør i rummet blændet af, så der kunne etableres et viktualierum med ekstra opbevaringsplads. Ved siden af køkkenet ligger stuen, der åbner op til den fantastiske udestue med kipført loft og en hyggelig brændeovn, som I kan tænde op i på de sene aftentimer. Dernæst byder stueplanet på to værelser, et gæstetoilet samt et nydeligt badeværelse med bruseniche.
På førstesalen har I den reelle værelsesafdeling med hele fem værelser, der alle har gode størrelser. Det ene værelse har desuden walk-in-closet og udgang til den vestvendte altan. Tre af andre værelser har dør ud til den sydvendte svalegang med smukke detaljer. Afslutningsvis har I kælderen, som inkluderer tre disponible rum samt et praktisk vaskerum.
Udenfor får I fornøjelsen af en dejlig have, som løbende er forbedret og forskønnet. Her kan I opholde jer helt ugeneret, og takket være terrassernes placering er det muligt at nyde solen det meste af dagen.
I bosætter jer i et roligt nabolag, der samtidig placerer jer tæt på alt, hvad I skal bruge i dagligdagen. Børnene sendes nemt afsted til skolen, som findes under 150 meter væk, og samtidig er der også kort afstand til daginstitution og indkøb, som ligger inden for halvanden kilometer.
Adelgade 44
4720 Præstø