På Gøgeurtvej 3 ved Bakkebølle Strand ligger dette fortræffelige og særdeles velholdte sommerhus. Beliggenheden udmærker sig ved korte afstande til både skov og strand, og indretningen på tværs af to etager og et "anneks" er der heller ikke noget at udsætte på.
Med sommerhus ved Bakkebølle Strand får I først og fremmest glæde af naturen. Skoven stiller fantastiske rammer til rådighed for gåture, løbeture og udflugter året rundt, ligesom I kan gå til vandet på et øjeblik. Der er en badebro ved kysten, og her kan I også nyde havudsigten til fulde med kig til Farøbroerne såvel som Falster, Bogø og Møn. Storstrømmen er kendetegnet af rent badevand samt et godt fiskeri. Endelig når I hurtigt alle byens tilbud i købstaden Vordingborg. Bemærk desuden, at motorvejen er let tilgængelig.
Huset er opført i mursten med et anstrøg af spanskinspireret stil. Den høje standard skyldes ikke mindst de mange forbedringer, der er foretaget de seneste år, og det kan blandt andet nævnes, at der er udskiftet køkken i 2018, ligesom der løbende er udskiftet flere døre. Pilleovnen blev installeret i 2017 og fungerer for ejer, som primær varmekilde med supplement af en varmepumpe (luft/luft) er fra 2021.
I stueplan centrerer boligen sig omkring et anseeligt opholdsrum med stue og køkken i et, og herpå følger to værelser, et bryggers og et badeværelse. Førstesalen byder på endnu et markant opholdsrum. Fra denne stue er der udgang til en vestvendt altan, hvor I har et fint, lille kig til vandet.
I haven er der et dejligt udhus med luft/luft varmepumpe og flere attraktive terrasser. Nogle er overdækkede, andre er under åben himmel, og da den grønne del af grunden er ganske nem at passe, er der god tid til at nyde de fine forhold.
Kontakt os for en fremvisning.
Adelgade 44
4720 Præstø