I ét af Præstøs mest attraktive og ugenerede villaområder for enden af en blind vej og med vandkig finder du denne unikke livsstilsvilla, der kombinerer æstetik, funktion og sommerhusstemning i én og samme bolig.
Velkommen til en boligoplevelse ud over det sædvanlige. Villaen er gennemgribende renoveret med udsøgte materialer og fremstår i en moderne, eksklusiv Hornbæk-stil indbegrebet af ro, kvalitet og ægte livsnyderi. Her bor I midt i naturen med skov, Jakobs Havn, stranden og Præstøs charmerende bymidte i kort gåafstand via lukkede stisystemer.
Indretning med overskud
Ejendommen stråler af sommerhuscharme og klassisk badehotelsstemning ude såvel som inde. Facaden er elegant sortmalet med vandret træbeklædning og tagpaptag med skiferpap og listedækning. De sorte sprossevinduer med koblede 3-lags glas fuldender det eksklusive udtryk. Indendørs fortsætter den stemningsfulde stil med højglans, håndmalede Perlestaf-vægge, der giver varme og karakter til hjemmet. Her er intet overladt til tilfældighederne.
Plads til livet og gæsterne
Med sine 266 m2 i to fulde plan er villaen skabt til det sociale familieliv og gæstfrihed. Det store, lyse køkken-alrum er hjemmets naturlige samlingspunkt med lysindfald fra tre verdenshjørner og direkte udgang til både sydvendt terrasse og vestvendt balkon med kig til vandet. Her kan dørene åbnes op, og inde- og udeliv flyde sammen på de varme dage. Det imponerende stor Ilve Majestic gaskomfur danner omdrejningspunktet i køkkenet et mekka for den madglade familie.
Villaen rummer op til seks værelser, som i dag anvendes til kontor, sove- og gæsteværelser. Dertil kommer vinrum, vaskerum/bryggers og to lækre badeværelser. Parterre-etagen, som også har separat indgang, byder ligeledes på en stor opholdsstue med direkte udgang til gårdhaven og spaområdet med udendørs bruser.
Stemningsfuld have
Haven er anlagt i samme stemningsfulde ånd som huset med gamle fyrretræer, små kroge og stier, der indbyder til ro og fordybelse. Her kan I nyde en unik kombination af privatliv, atmosfære og natur lige midt i byen.
Adelgade 44
4720 Præstø