I tæt afstand til gågaden har vi nu fornøjelsen af og udbyde denne flotte ejerlejlighed, der fremstår helt indflytningsklar. Lejligheden er beliggende centralt i Odense C og vi er tæt på indkøb, banegård, fitness, Kongens Have, Streetfood, Odense Havn, og med let adgang til letbanen.
Beliggende øverst oppe på 2. sal, får man en dejlig ugenert og lys lejlighed, som har frit udsyn ud over Vestre Stationsvej, samt den øvre del af Store Glasvej. Lejligheden indeholder følgende: Praktisk repos for enden af trappeopgangen, med god plads til dobbeltskab, samt afsætning af sko, jakker mm. Nydelig entré, smukt og moderne badeværelse, med bruseniche, væghængt toilet, spot i loftet og stort integreret spejl. Derudover får man en lys og rummelig stue, der ligger i åben forbindelse med lækkert køkken, der indeholder integreret køle/frys, integreret opvaskemaskine, samt kogeplade og ovn. Ligeledes har man lavet spot i loftet her. Da der er åbnet op mellem køkken og stue er der skabt god plads til både spisebord og en hyggelig sofakrog. I kvisten har man udnyttet den ekstra plads og skabt en hyggelig café-lignende atmosfære. Fra stuen er der afslutningsvis adgang til soveværelset, der har plads til garderobe og en dobbeltseng.
Til lejligheden hører der et opvarmet kælderrum, hvor man ligeledes har renoveret omgivelserne og skabt et fint bryggersareal med plads til vaskemaskine/tørretumbler, samt plads til opbevaring og mulighed for at tørre tøj.
Til ejendommen er der tilknyttet en hyggelig fælles flisebelagt gårdhave, hvor der bl.a. er plads til cykler, grillhygge m.m.
Leder du efter en lejlighed, med en meget central og attraktiv beliggenhed, og hvor hver en kvadratmeter er nøje gennemtænkt og brugt anvendeligt, så er denne lejlighed det rette valg for dig.