Drømmer I om at bo i idylliske og naturskønne omgivelser med kort afstand til indkøbsmuligheder, børneinstitutioner og skoler? Så er denne skønne etplansvilla på Marslev Stationsvej 8 måske netop det I søger. Ejendommen tilbyder den perfekte kombination af landlig ro og moderne bekvemligheder, og er ideel for familier som søger et hjem med naturskønne omgivelser og nem adgang til bylivets bekvemmeligheder. Her er kun 15 minutters køretur til Odense Centrum, og I er tæt på Østre Ringvej og motorvej, hvilket gør det let at komme rundt lokalt og regionalt.
Når I ankommer til huset kører i op ad den stenbelagte indkørsel, og kan for enden parkere bilen i carporten. Den store indkørsel give god plads til ekstra parkering, eller endda til parkering af trailer eller campingvogn.
Huset har to indgange, både en praktisk bryggersindgang og en entré. Når I træder ind i entréen, finder i plads til opbevaring af overtøj og sko, og træder herfra direkte videre til en fordelingsgang som giver adgang til alle husets rum.
På højre hånd venter et af boligens højdepunkter, som er det store, lyse og moderne køkken. Køkkenet blev renoveret i 2020 og har en flot granitbordplade, moderne hvidevarer og god plads til madlavning og hyggelige stunder med familien. Stuen ligger i åben forbindelse med køkkenet, kun adskilt af en halvmur. Stuen har kvadratmeter nok til at rumme både spisebord og en hyggelig sofaafdeling. De store vinduesparter sikre et fantastisk lysindfald, og den nyere brændeovn bidrager med varme og hygge i de lidt koldere vintermåneder. Fra stuen er der desuden udgang til den overdækkede terrasse.
Tilbage i fordelingsgangen finder I for enden husets 2 gode og rummelige værelser, hvor det ene har indbyggede skabe. Imellem de to værelser er der et toilet. Husets badeværelse er lyst og har god skabsplads og bruseniche.
Bryggerset er rummeligt og har håndvask, god plads til opbevaring og vaskefaciliteter.
Den store, velholdte have er en oase af fred og ro. Her er der plads til leg, afslapning og hyggelige grillaftener. Haven har desuden et frugttræ, to skuer og en hyggelig terrasse.