Ejerlejligheden er beliggende i en ejendom bestående af 4 ejerlejligheder. Ejendommen er opført i 1969 og har huset erhverv, men blev i 2005 ombygget og indrettet til ejerlejligheder.
Centralt beliggende i Nørre Aaby. Fra boligen er der gå- og cykelafstand til alle dagligdagsfaciliteter såsom: indkøb, skoler, daginstitution, togstation samt busforbindelse og sportshal med motionscenter. Endvidere gåafstand til "Tusindårslegeparken" der byder på stort grønt område med faciliteter til alle aldre. Er du til frisk gå- eller løbetur er der i Nørre Aaby flere stier som leder dig igennem grønne områder. Motorvejsnettet kan tilgås på under 5 min.
Til lejligheden er brugsret til parkering, terrasse og have samt loftrum.
Indgang fra fælles opgang og repos til lejligheden.
Indretningen byder på entré med garderobeplads. Tre værelser fordelt på soveværelse med skabe samt to gode værelser. Nydeligt badeværelse med klinkegulv. Bruseniche samt plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Lejlighedens hjerterum er det store køkken/alrum. Køkken indrette med god bord- og skabsplads. Fra alrummet adgang gennem dobbeltdør til stor opholdstue. En del af stuen kan evt. inddrages til et fjerde værelse såfremt behovet skulle opstå.
Boligen til parret eller familien som ønsker central beliggenhed og minimal vedligehold.
Søger du bolig til udlejning er her også en oplagt mulighed for en investering (anslået forrentning 5-6%)