Hvide facader og tegltag fra 2016 danner rammen om denne skønne ejendom.
Ude som inde fremstår ejendommen i pæn stand.
Fra havelågen mødes du af et hyggeligt gårdhavemiljø og føres herfra ned igennem haven. Den vestvendte lukkede have er delt op i flere zoner med plads til leg, nytte samt fordybelse og ro.
Indretningen byder på: Entré med forbindelse til 1.sal og kælder. Badeværelse med brus og gulvvarme.
Stue med brændeovn. Åben forbindelse til køkken/alrum. Herfra udgang til hævet terrasse samt haven. Endvidere adgang til baggang - en praktisk indgang for børn og voksne fra haven.
1. salen byder på rummeligt repos, 3 gode værelser samt et walk-in(alternativt mulighed for badeværelse).
Opgang til loftrum med potentiale for hems.
Kælderen fremstår i rå stand, med repos, toilet, vaskekælder og 2 disponible rum samt udgang til haven.
Til ejendommen hører endvidere godt udhus/værksted samt brændeskur i enden af haven.
Indflytningsklar villa med central beliggenhed.