Fantastisk, familievenlig villa med superb beliggenhed og masser af plads
Beliggende i særdeles efterspurgt kvarter med alle faciliteter indenfor kort afstand og med et veludbygget stisystem til skole, sport og strand.
Villaen blev i perioden 2013-2016 gennemgribende renoveret samt om- og tilbygget. Rummer i dag bl.a. separat børneafdeling med fremragende værelser. I alt tilbyder villaen 6 værelser samt et aktivitetsrum og et stort walk-in-closet.
Villaen fremstår særdeles præsentabel og harmonisk med rødt tegltag og zinkinddækninger samt træ/alu vinduer.
Den store syd/vestvendte have er anlagt med ugenerte terrasser, flotte bede og plænearealer. Her plads til både afslapning og udfoldelse.
En særdeles velfungerende villa, hvor alle beboere uanset alder er tilgodeset for en optimal hverdag i smukke rammer!
Boligens indretning:
Suveræn børne/ungeafdeling med stort aktivitetsrum. Udgang til terrasse og have.
3 meget store værelser, alle med skrå lofter og udgang til terrasse og have.
Mellemgang med stor garderobe og med adgang til lyst bad med kar og god, dyb bruseniche.
Forældreafdeling med soveværelse og kontor samt adgang til husets andet badeværelse.
Bryggers/baggang af god størrelse. Bord og skabe. Plads til diverse hårde hvidevarer.
Helt centralt i boligen er det smagfulde og veldisponerede køkken-/alrum placeret. Køkkendelen er med hvidlakerede kvalitetselementer fra Kvik i skuffeløsning og meget kraftige, olierede bordplader. Tillige kogeø. Åben forbindelse til stort alrum med udgang til terrasse og have. Hyggelig spiseplads med opmuret pejs med indsats.
Ligeledes i åben forbindelse med ovennævnte rum er den dejlige forsænkede opholdsstue med karnap placeret. Også fra stuen udgang til terrasse og have.
Overalt i boligen gulvvarme og smukke træ- eller klinkegulve.