Velkommen til Harevænget 6 – et flot og rummeligt sommerhus, der kombinerer moderne komfort med klassisk sommerhusstemning. Her får du en skøn ejendom med plads til hele familien og beliggenhed i det attraktive Båring Vig– med en flot ugeneret udsigt til vandet.
Velindrettet og moderniseret bolig
Huset er oprindeligt fra 1987, men fremstår moderniseret og indflytningsklart med et opdateret og stilrent udtryk.
Boligen er i alt 137 m2 og rummer en entré, tre gode soveværelser med skabsplads samt to badeværelser – det ene med vaskefaciliteter. Det moderne køkken ligger i åben forbindelse med spiseområdet og den rummelige stue, der byder på loft til kip, store vinduespartier og udgang til terrassen – alt sammen med en imponerende udsigt over vandet.
Fantastisk beliggenhed i roligt sommerhusområde
Ejendommen ligger fredeligt placeret på en lukket vej, omgivet af grøn natur, vandudsigt og med kort afstand til Båring Vig. Her kan du nyde gåture langs kysten, bade i havet eller bare slappe af i rolige omgivelser. Med under en times kørsel til Odense og kort afstand til motorvejen, er beliggenheden også ideel til pendling eller som luksuriøst fritidsophold.
Harevænget 6 er ideel til dig, der drømmer om et sommerhus i høj kvalitet, hvor både indretning, beliggenhed og stemning går op i en højere enhed. Her får du en unik mulighed for at finde sommerhuset som har hele pakken.
Østergade 16
5500 Middelfart