Beliggende i veletableret villakvarter med lukkede vænger & stisystemer. Kort afstand til alle dagligdagens fornødenheder.
Nuværende ejer har forestået en imponerende forvandling af boligen, som i dag fremstår moderne, lys & indbydende.
Villaens indretning:
Adgang til boligen via præsentabel entré. God plads til garderobe samt adgang til fint gæstetoilet.
Fordelingsgang, hvorfra der er adgang til 3 gode værelser samt fint, renoveret badeværelse med klinkegulv ilagt varme.
Endvidere lys stue med videre adgang til stor udestue.
Åbent køkken med god spiseplads. Fra køkken adgang til rummeligt bryggers med god skabsplads samt udgang til forhaven.
Haven fremstår veltrimmet med plæne, hæk, flotte træer & smukke bede.
Særligt bør den store træterrasse mod syd & vest fremhæves. Her er virkelig god plads til selv den store sommerfest.
Til ejendommen hører god garage samt drivhus.
Indbydende, moderne & velbeliggende.
Velkommen til Havrevænget 2 i Brenderup.