Her er en spændende mulighed for køberen, som gerne selv vil bestemme udtryk & stil i sin kommende bolig.
Fantastisk beliggenhed langs "Guldkysten" & fremragende vandudsigt.
Nuværende ejer har totalrenoveret klimaskærmen (tag, vinduer & facader) på både bolig & udhus, således husets udvendige rammer står klar. Kommende ejer skal derfor alene fokusere på at skabe sit kommende hjem indvendigt.
Hele boligdelen er med støbte gulve ilagt varme. VVS, el m.v. er ligeledes komplet udskiftet.
Ejendommen opvarmes af luft-vand varmepumpe.
Alle rum fremstår klar til at sætte eget præg i form af gulve, vægge & interiør.
Indretningen byder på storslået entré med adgang til køkken-/alrum i åben forbindelse med stue. Klargjort til pejs eller brændeovn.
Fordelingsgang med videre adgang til stort kontor/værelse, badeværelse samt 2 regulære værelser.
Skøn vandudsigt fra køkken-/alrum, stue & kontor/værelse.
Tillige rummeligt bryggers med videre adgang til yderligere et værelse.
Til ejendommen hører stort udhus samt maskinhus, som ligeledes er gennemgået en stor renovering med bl.a. støbte gulve & Troldtektlofter. Hertil installationer klargjort til både køkken & toilet i begge bygninger.
Her er muligheden for at anskaffe sig fuldstændigt klargjorte rammer, hvor man som kommende ejer blot skal tage stilling til alt "det sjove" - farver, materialer & interiør.
Velkommen til Kystvejen 1A.