Bo på landet nær byen - Sjældent udbudt ejendomstype med masser af muligheder
Er du erhvervsdrivende og mangler en domicilejendom med lager eller har du ønske om dyrehold eller måske søger du rammerne til skabelsen af din helt egen lystejendom?
Ja, mulighederne er rigtig mange og det bedste er måske postnummeret 5500. Kun 5 km. til bymidten!
Prominent og velbeliggende nedlagt landsbrugsejendom med 40.000m2 jord. Tilhørende gode længer og utallige muligheder for kommende ejer.
Om du er til nænsom istandsættelse, total renovering eller opførelse af nybyg, ja så har du her muligheden.
Beliggende i 5500 og dermed kort afstand til strand, skole, bymidte og alle tænkelige faciliteter. En absolut sjældent udbudt ejendom.
Ejendommen fremstår renoveringsmoden og køber skal således forvente udgifter forbundet med istandsættelse.
Indretning:
Entre med trappe til 1. sal og med adgang til stort spisekøkken. Ældre køkken nedtaget, så ny ejer kan opsætte efter eget ønske. Dertil 2 store flotte stuer en suite adskilt af flotte gamle fløjdøre. Fra stuen, som er i forbindelse med køkkenet er der udgang til terrasse og have. Fint værelse/kontor. Ældre bryggers og badeværelse samt disponibelt rum.
1. salen er indrettet med 3 store værelser samt et ældre badeværelse med kar. Fra soveværelse udgang til stor tagetage med udsigt over marker og egen grund.
Længerne byder på fin, brugbare stald, god hal samt rigtig fint maskinhus. Dertil ældre ladebygning.