Velkommen til Åbyskovvej 30 en skøn og velholdt ejendom beliggende i det idylliske og fredelige Åbyskov, kun få minutters gang fra det smukke Sydfynske Øhav. Her får du en energivenlig og løbende moderniseret bolig med masser af plads.
Ejendommen byder på i alt 121 m2 bolig i lyse og indbydende rammer samt yderligere 121 m2 anvendelig kælder, der giver masser af muligheder hvad end du drømmer om hobbyrum, hjemmekontor eller opbevaring.
Boligens hjerte er det store, åbne køkken-alrum med et stilrent og funktionelt HTH-køkken. Her er der masser af plads til madlavning og samvær, og de store vinduespartier sørger for et dejligt lysindfald dagen igennem.
Fra stuen kan bare gå direkte ud på den nyopført terrasse fra 2024, som er hævet over terrænet og indbyder til mange timers afslapning i solen. Herfra kan du nyde udsigten til haven og de rolige omgivelser perfekt til både morgenkaffen og lange sommeraftener.
Siden 2005 er ejendommen løbende blevet renoveret og vedligeholdt med øje for både komfort og funktionalitet. Blandt andet er der i 2018 installeret varmepumpe, hvilket bidrager til et lavt energiforbrug og et behageligt indeklima året rundt.
Her får du en tryg og rolig base i naturskønne omgivelser ideel for både familieliv og par, der drømmer om fredelige rammer tæt på natur og vand, og samtidig med nem adgang til Skårup og Svendborg.
Vestergade 30A
5700 Svendborg