Den sydøstvendte baghave, den herlige udestue og den 94 m2 anvendelige kælder er blot få af flere aktiver, der skal fremhæves ved denne villa på Stationsvej 68 i Stenstrup. Hertil kommer nemlig en god placering i Stenstrup med kun 250 meter fra byens station og ca. 5 minutter til motorvejen. Udover .. Læs mere...
Den sydøstvendte baghave, den herlige udestue og den 94 m2 anvendelige kælder er blot få af flere aktiver, der skal fremhæves ved denne villa på Stationsvej 68 i Stenstrup. Hertil kommer nemlig en god placering i Stenstrup med kun 250 meter fra byens station og ca. 5 minutter til motorvejen. Udover kælderen får I 104 m2 bolig, og samtidig kan ejendommen fremvise en garage med et integreret skur.
Huset er placeret på en 823 m2 velplejet grund, og bag huset er der anlagt en bred fliseterrasse, hvor der er gode solmuligheder det meste af dagen. I byen er der både slagter, bager samt skole og børnehave - og der er ligeledes et godt foreningsliv for voksne og børn i alle aldre. Stationen kan I samtidig gå til på kun tre minutter, og herfra tager togturen til Odense kun omkring en halv time. Det skal i øvrigt nævnes, at Stenstrup er en hyggelig by, hvor det er nemt at blive en del af fællesskabet som tilflytter.
Siden nuværende ejer overtog huset i 2005, er det blevet hulmursisoleret, og der er ligeledes skiftet vinduer og døre, mens badeværelset er blevet moderniseret. Udestuen, der har trappe ned til fliseterrassen udenfor, er fra 2003, og da den er efterisoleret, kan den sagtens bruges uden for sommersæsonen. Husets luft til vand-varmepumpe med leasing er i øvrigt fra maj 2020.~
Udover badeværelset disponerer boligen over to værelser med faste skabe, en entré samt et tosidet køkken og en vinkelstue med brændeovn og adgang til udestuen. Husets kælder er tør og anvendelig, og foruden et vaskerum og et værksted rummer den tre disponible rum, der alle er fint lyse, da de er udstyret med vinduer.
Vil I vide mere om hele boligpakken? Så ring og hør nærmere i dag... Læs mindre...