I et lille, hyggeligt landsbysamfund mellem Kerteminde og Nyborg udbydes nu denne fine rødstensvilla, der er perfekt til pendlere samt familien med en forkærlighed for strand- og naturoplevelser. Boligen rummer 129 m2, som er fordelt på halvandet plan, og herudover får I en god garage samt en.. Læs mere...
I et lille, hyggeligt landsbysamfund mellem Kerteminde og Nyborg udbydes nu denne fine rødstensvilla, der er perfekt til pendlere samt familien med en forkærlighed for strand- og naturoplevelser. Boligen rummer 129 m2, som er fordelt på halvandet plan, og herudover får I en god garage samt en lukket, sydøstvendt have med fine læ- og solforhold.
Flødstrup er en velfungerende landsby, hvor der blandt andet afholdes en årlig byfest, og samtidig er der en legeplads tæt på. I har desuden nem adgang til flotte plantage- og skovområder samt naturområdet ved Kauslunde Å, hvor der er en shelterplads. Skole, indkøbsmuligheder samt daginstitution og idrætsfaciliteter har I inden for en beskeden radius af tre kilometer, og samtidig kan I nå Storebælts badetstrande på under ti minutter. Køreturen til Kerteminde og Nyborg kan desuden klares på under et kvarter, og på 25 minutter kan I nå til Odense City.
Huset fremstår med et nyere gasfyr fra 2017, og i 2009 blev stueplanet opdateret med et nyt badeværelse samt et bryggers med grovkøkken - begge med behagelig gulvvarme. I samme plan er der ligeledes et regulært køkken og et alrum, der begge er orienteret mod haven og morgensolen. Stuen er vestvendt og har brændeovn, og fra entréen er der opgang til førstesalen, der rummer et badeværelse samt to regulære værelser, hvoraf det ene har indbygget skabsplads.
Fra husets bryggers er der udgang til terrassen og haven, der er rigtig let et holde. Her er desuden en lille sandkasse, et fint højbed til urter samt et velfungerende skur. Garagen fremstår flot og funktionel med elport og et arbejdsbord til familiens praktiske gemyt.
Lyder alt dette interessant i jeres ører? Så ring og hør nærmere allerede i dag... Læs mindre...