På Ulkindvej 12, lidt uden for Grønbjerg nær Give, udbydes nu en flot og særdeles velholdt landbrugsejendom med et væld af anvendelsesmuligheder. Ejendommen er beliggende i rolige og naturskønne omgivelser uden trafikstøj, og med en skøn udsigt over de åbne marker og den omkringliggende natur –
.. Læs mere...
På Ulkindvej 12, lidt uden for Grønbjerg nær Give, udbydes nu en flot og særdeles velholdt landbrugsejendom med et væld af anvendelsesmuligheder. Ejendommen er beliggende i rolige og naturskønne omgivelser uden trafikstøj, og med en skøn udsigt over de åbne marker og den omkringliggende natur – ideelt for både den pladskrævende hobbyist, fritidslandmanden og den erhvervsdrivende.
Stuehuset byder på hele 275 m2 bolig, der løbende er moderniseret og vedligeholdt. Stueplan er praktisk indrettet med baggang, værelse, pænt badeværelse, viktualierum, soveværelse, endnu et værelse samt et rummeligt køkken/alrum med udgang til haven. Derudover rummer stueplanet en stor vinkelstue, entre og gæstetoilet. Fra entreen fører en trappe op til førstesalen, der blev totalrenoveret i 2016. Her finder man et lyst repos med loft til kip, et stort og indbydende badeværelse samt tre meget rummelige værelser. Under gulvtæpperne på første sal er der trægulve.
Til ejendommen hører flere udbygninger med gode muligheder. Et udhus rummer bl.a. bilgarage og et karlekammer/gæsteværelse med egen indgang og badeværelse – dog ikke registreret som bolig i BBR. Derudover er der to maskinhuse, hvoraf det ene er nyere, isoleret og opvarmet via calorifere koblet til både stokerfyr og olie. Dette gør det velegnet til opbevaring eller drift af mindre erhverv, f.eks. inden for maskinbranchen eller håndværk. Det ældre maskinhus har ligeledes fast bund og stålspærskonstruktion. Fyrrummet rummer både stokerfyr og fastbrændselsfyr.
Her er desuden ældre staldbygninger, som primært benyttes til opbevaring, og som har enten betongulv eller sandbund. Den samlede grund udgør 19,29 ha., heraf ca. 5,2 ha. fredskov og ca. 8,3 ha. bortforpagtet agerjord. Naturarealerne og den fredelige beliggenhed gør ejendommen oplagt for naturelskeren og jægeren, idet her er et rigt og varieret dyreliv på grunden.
Ejendommen opvarmes via stoker- og fastbrændselsfyr og har privat vandforsyning og privat kloak. Der er bopælspligt, som skal opfyldes.
Alt fremstår yderst velholdt, og ejendommen er klar til at danne rammen om både bolig og erhverv, jagt og fritid – alt sammen i en fredelig og naturskøn ramme.
Trods den landlige beliggenhed, så holder skolebussen lige ved døren.
.. Læs mindre...