I nærheden af Rørbæk Sø, ligger dette fantastiske fritidshus og venter på nye ejere. Nuværende ejer har opført huset i 2008, og har senere tilføjet et anneks i 2015 til overnattende gæster. Huset har desuden fået skiftet tag på garanti, og har dermed et relativt nyere eternittag på hovedhuset.
Nuværende ejer endte med at holde så meget af stedet, at de flyttede ind og har brugt huset til helårsbeboelse. Det er dermed fuldt brugbart, også selvom vinteren er hård. Huset er indrettet indbydende med både gæstetoilet og badeværelse der begge har elgulvvarme, et godt stort bryggers, to gode soverum samt det store køkken/alrum. Overalt har man et dejligt lysindfald, og en enormt behagelig stemning. En stor træterrasse giver gode muligheder for at nyde den skønt anlagte og let kuperede have, der med vilje har taget udgangspunkt i grundens udformning fra start af. Sælger ønskede en spændende grund, og ikke et friseret frimærke. Huset opvarmes med el, både elgulvvarme, elradiatorer og luft/luft varmepumpe er at finde på ejendommen.
Annekset er indrettet med et godt lille opbevaringsrum, samt et godt stort soveværelse. Derudover er der på ejendommen carport, værksted samt opbevaringsskur.
Sælger har netop malet huset og annekset, så det står helt friskmalet til de nye ejere. Sammenholdt med det relativt nye tag, bør man som ny ejer her ikke have bekymringer om vedligehold de første år.
Et usædvanligt hyggeligt og anvendeligt sommerhus, med en fantastisk beliggenhed i et meget naturskønt område.
Huset har desuden god mulighed for lejeindtægt, Novasol estimerer at man i 2025 kan nå mellem kr. 64.661 og kr. 73.248 da året er fuldt i gang. 2026 foreligger der estimat om mellem kr. 94.978- kr. 96.016.