Særdeles velholdt villa med facade af håndstrøgne teglsten, nyere tag af glaseret Lafarge tegl samt døre / vinduer af mahogni træ.
Beliggenhed i bunden af stille villavej ved vendeplads. Stiforbindelse til rekreativt område med søanlæg. Hertil nyetablerede idrætsfaciliteter og legeplads med en bred vifte af udfoldelsesmuligheder.
Husets syd-/ vestvendte have grænser direkte mod bevokset læbælte tilhørende kommunen, og man færdes ugeneret i omgivelserne.
Stor bred flisebelagt indkørsel mod garage med el-drevet port.
Indretningen består af entre / mellemgang i forb. m. soveværelse m. skabsvæg samt bad m. kar og brus. Endvidere køkken / alrum med syd-/ vestvendt parti mod stor delvis overdækket terrasse Fransk dobbeltdør - til rummelig opholdsstue m. brændeovn.
Fra alrummet mellemgang 3 gode værelser og toilet samt baggang / bryggers med egen indgang.
Et hus, der henvender sig til familien med ønske om gode pladsforhold i en praktisk og veldisponeret indretning.