Naturskønt beliggende mellem Skive og Viborg nær Kvols, Hjarbæk og Løgstrup udbydes nu en meget charmerende og idyllisk ejendom fra 1890 med rislende vand i baghaven, atelier og naturskønne stier rundt i haven. Velkommen til Sønderdalvej 4, Fiskbæk.
Fiskbæk er en minde landsby med en helt speciel ånd og fællesskab. Det ses bl.a. tydeligt via byens aktive borgerforening der løbende har arrangementer for lokalsamfundet. Ej at forglemme Fiskbæk kirke, som smukt bryder landskabet. Samtidig er Fiskbæk beliggende kun ca. 2,5 km fra Løgstrup, der byder på bager, indkøb, slagter, skole m.m.
Et fantastisk sted at bo kun ca. 11 km fra Viborgs pulserende liv.
Allerede ved ankomst til adressen fornemmer man en helt unik atmosfære via den grusbelagte indkørsel. Det første man ser er en flot historisk ejendom fra 1890, der i 1998 har gennemført en større modernisering og tilbygning med respekt for den oprindelige stil og charme. Det giver boligen et boligareal på 177 kvm. fordelt på 2 yderst velindrettede plan. Derudover fremstår ejendommen i dag med pudsede vægge, karnapper, dannebrogsvinduer samt tag af tagpap fra 1998.
Ydermere er det en ejendom med ny el-installation og kloakrør i 1998 samt flotte og gennemgående fyrtræsplankegulve.
Man bydes indenfor i en stor og indbydende entré/mellemgang, der samtidig fungerer som en ekstra stue med adgang til 1. sal via kvartsvingstrappe. Fra entré/stuen er der endvidere adgang til husets hjerte: charmerende opholds- og spisestue med karnap, der giver et fantastisk lysindfald og direkte udsigt til den anlagte sø i haven. Derudover er der opsat en træpilleovn, der giver en fantastisk hygge til rummet. Herudover findes et romantisk landkøkken fra 1998 med spiseplads, baggang med god plads til opbevaring, lyst badeværelse fra 1998 med bruseniche samt bryggers med direkte adgang til et værelse/kontor og/eller med direkte udgang til haven.
1. sal er udnyttet i 1998 og er opført med loft i kip, synlige bjælker, karnapper, ovenlys, der alt sammen giver et fantastisk lysindfald til rummene. Det første du ser er en super charmerende stue/repos, der giver adgang til i alt 2 gode værelser samt badeværelse med polerede granitklinker og bruseniche.
Til ejendommen hører en spændende anlagt grund på 2.176 kvm., Grunden grænser op imod en rislende bæk. Derudover er der anlagt en græsplæne, små hyggelige stier, pavillon, søer samt en fantastisk sydvendt ugenert træterrasse fra 2019 med flere hyggekroge samt med adgang til det gennemførte atelier fra 1999 med loft i kip med spots og med tre dobbelte terrassedøre, der giver masser af charme og lys til rummet.
Derudover findes carport med redskabsum samt 30kvm udhus fordelt med 2 gode disp. rum/værksted.
Kontakt os for en uforpligtende fremvisning på tlf. 8667 1400.
Kort
Ole Havvig
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE, Vurderingskonsulent for Jyske Bank
* Der samles ingen personlige oplysninger uden dit udtrykkelige samtykke.
Ved at klikke på denne checkboks giver du dit samtykke til, at dine data samles og behandles af RealMæglerne A/S for at kunne kontakte dig.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. For at gøre dette skal du blot sende en meddelelse til info@realmaeglerne.dk.
Læs mere på privatlivspolitikkerne.
Glemt adgangskode
Tilmeldt via. mægler
Kontakt Mægler
Tak for din interesse
Mægleren vil kontakte dig hurtigst muligt
Tak for din tilmelding til åbent hus!
Adresse:
Dato:
Tidspunkt:
Vi glæder os til at vise dig boligen. Har du spørgsmål inden vi ses, kan du kontakte fra RealMæglerne
Vi glæder os til at vise dig boligen. Har du spørgsmål inden vi ses, er du velkommen til at kontakte os