Velkommen til Bakken 5A en indbydende andelsbolig på 80 kvm, opført i 1986, beliggende som enderækkehus i rolige og grønne omgivelser. Her får du en fantastisk kombination af god plads, skøn beliggenhed og ikke mindst en særdeles lav månedlig boligydelse på KUN 1.500 kr. pr. måned.
Boligen byder på en funktionel planløsning med entré og adgang til separat bryggers. Herfra føres du videre til boligens naturlige samlingspunkt: en lys og rummelig stue med stort vinduesparti, der giver et fantastisk lysindfald og direkte udgang til en 24 kvm vestvendt, flisebelagt solterrasse perfekt til sommerens hyggestunder.
Køkkenet er i forlængelse af stuen, og derudover rummer boligen to gode værelser samt et pænt badeværelse med gulvvarme og bruseniche. Der er også et praktisk udhus på 4,5 kvm til opbevaring.
Her har du mulighed for at sætte dit eget præg på boligen, og samtidig blive en del af en meget sund og veldrevet andelsboligforening.
Beliggenheden i Ulbjerg er helt unik du er omgivet af noget af Danmarks smukkeste natur med Ulbjerg Klint, Limfjorden og kun få minutter til Virksund, hvor du finder både badestrand og lystbådehavn.
Opvarmning sker via el og varmepumpe, og boligen har energimærke C.
Kontakt os for en fremvisning her får du virkelig meget bolig og beliggenhed for pengene!