85 velindrettede kvm plus en altan og et medfølgende pulterrum på 6 kvm. Denne lejlighed på 2. sal, passer til både dig, der bor alene eller jer, der er et par måske med et barn. Lejligheden kan også sagtens fungere som delelejligheden.
Området er tæt på både institutioner, skoler, indkøbsmuligheder og det pulserende byliv, kan nås via en cykel- eller gåtur. Som pendler er man også godt placeret med en overskuelig afstand til banegården, hvor man hurtigt er videre på sin vej med tog og bus. Lejligheden er lys med skønne lysindfald, ligesom rummene har en god størrelse og der er en god rumfornemmelse. Der er sket istandsættelse, så man får her en indflytningsklar lejlighed med et pænt køkken i tidløse materialer og flotte lyse trægulve og hvidmalede vægge.
Indretningen er funktionel og godt indrettet med stor entré, der fordeler til lille gang med indbyggede skabe og videre til ekstra værelse/spisestue med udgang til lille overdækket altan med en skøn udsigt, hvor man kan sidde ugeneret. Til den anden side ligger et stort værelse med skabe og videre frem pænt og lyst indrettet køkken med mange skabe og god bordplads til de kulinariske udfoldelser. Lyst brusebadeværelse med mulighed for at installere en vaskemaskine.
Derudover er der indgang til en rummelig stue med plads til både spisebord og en sofakrog. Her lukker de store vinduer lyset ind og der er samme gode udsigt. Du bliver en del af en veldrevet ejerforening og får adgang til fællesrum, vaske- og tørrerum og et opbevaringsrum med plads til cykelparkering samt de grønne omkringliggende områder.
En virkelig skøn og lys lejlighed, hvor man kan flytte ind og tilsætte sit eget personlige præg, hvis man ønsker det.
Kontakt til os for en fremvisning.