På Gl. Århusvej 133 får du en skøn, renoveret villa, perfekt beliggende på en hjørnegrund centralt i Viborg. Her bor du i kort afstand til både byliv, indkøb, daginstitutioner, skoler og smuk natur ved Søndersø og Sønæs.
Villaen fremstår indflytningsklar og rummer 136 m2 fordelt på stueplan og 1. sal samt en høj, tør underetage på 78 m2. Når du træder ind i huset, mødes du af en lys, flisebelagt entré med god plads til overtøjet. Herfra er der adgang til både underetagen og førstesalen. Via franske døre føres du ind til villaens hjerte en lys og indbydende stue med åben forbindelse til et pænt HTH-køkken fra 2009 samt en spisestue med plads til kontorhjørne eller legeområde. Fra stuen er der direkte udgang til en helt lukket terrasse, hvor du kan nyde de lange sommeraftener ugeneret.
Stueetagen rummer desuden et lækkert, lyst badeværelse fra 2014. Villaen har fået nyere tag og fjernevarmeanlæg fra 2022, hvilket gør boligen endnu mere indflytningsklar.
På førstesalen skaber loft til kip og synlige bjælker en hyggelig og charmerende stemning. Her finder du to gode, lyse værelser samt et nyere toilet og mulighed for at etablere endnu et værelse, hvis behovet opstår.
Den anvendelige underetage byder på et stort renoveret vaskerum, et praktisk thekøkken, badeværelse med bruseniche samt tre disponible rum, som kan bruges til alt fra hobbyrum til hjemmekontor eller teenageafdeling.
Haven er hyggelig og nem at holde med blomsterbede, græsplæne og en flot bøgehæk hele vejen rundt. Her er også en dejlig, lukket terrasse til udeliv og grillhygge.
Hertil kommer en flisebelagt indkørsel og en stor, muret dobbeltgarage med el-porte og god plads til biler, værksted eller opbevaring.
Alt i alt en virkelig dejlig villa med masser af muligheder perfekt for familien, der ønsker sig et moderne hjem med god plads både inde og ude, tæt på alt, hvad Viborg har at byde på.
Vil du opleve denne skønne bolig? Kontakt os i dag for en fremvisning!