Hvordan lyder det at have vandudsigt mens I laver mad, spiser, ser tv eller står op? Det er muligt i denne skønne villa med den mest fantastiske beliggenhed som det sidste hus på vejen og helt ned til vandet. Den flotte villa i røde sten ligger på Krudthusvej 5 og er et af de huse, som sjældent bliver udbudt til salg. Villaen fra 1934 byder på 132 m2 bolig og en dejlig kælder på 77 m2 samt muret garage og udhus.
Indenfor mødes I af et dejligt, lyst opholdsmiljø med køkken-alrum og to stue i ét, vendt mod søen og med udgang til en hævet terrasse med en uovertruffen udsigt over søen. På første sal finder I to gode værelser, hvoraf det ene har direkte adgang til et badeværelse samt altan mod søen. Tag morgenkaffen med ud på altanen mens solen stiger over Nørresø, og lad øjnene vandre helt over til Landsretten og Landbohøjskolen.
Kælderen er høj og flot med synlige bjælker og byder på et rummeligt vaskerum, to gode disponible rum, der kan bruges som kontor eller hobbyrum samt endnu et fint badeværelse.
Udenfor kan I glæde jer over en skøn have med flot beplantning af frugttræer, buske og blomster. Haven har flere terrasser og hyggelige kroge. Desuden er der adgang til en skøn, privat, fællesgrund ved søbredden.
I er tæt på gymnasiet og domkirken og heller ikke langt fra indkøb, skole, daginstitution og sportsfaciliteter, som alle er inden for en radius af blot halvanden kilometer. Ligeledes er der gåafstand til Sct. Mathias Centret og gågaden med lækre spisesteder og spændende butikker.
Dette er virkelig en unik mulighed for at få et hjem, der kombinerer fantastisk udsigt, ro og nærhed til byens liv.