Velkommen til Tannisbugtvej 41 en fredfyldt oase med charme og atmosfære
Allerede når man triller ind i indkørslen, sænker roen sig. Her mødes I af en præsentabel og velholdt villa med en dejlig, lukket have, hvor solkroge og hyggehjørner venter på at blive nydt i fulde drag.
Ejendommen fremstår i rigtig flot stand og er løbende renoveret senest i 2022, hvor taget blev udskiftet og facaden malet. Huset rummer i dag tre gode værelser, herunder et soveværelse med eget badeværelse. Har I brug for endnu et værelse, kan dette nemt etableres i den store stue, som ligger i forlængelse af det rummelige køkken-alrum. Huset har desuden 2 badeværelser og et gæstetoilet.
Til huset hører desuden en god garage/udhus med masser af anvendelsesmuligheder ideelt til både hobby, opbevaring eller værksted.
Med adresse i Tversted får I adgang til noget af Nordjyllands mest betagende natur. I gåafstand ligger Tannis Bugt med sin brede, børnevenlige sandstrand og krystalklare hav perfekt til sommerdage med badeture og afslapning i klitterne. Derudover indbyder Tversted Klitplantage til lange gå- og cykelture i det smukke skovlandskab.
Ingen bopælspligt kan anvendes som fritidsbolig
Her får I en bolig med sjæl, charme og en unik beliggenhed ideel som både helårshus og fritidsbolig. Uanset om I drømmer om et roligt liv tæt på naturen, eller en base med masser af muligheder, så er Tannisbugtvej 41 værd at opleve.
Søndergade 3A
9800 Hjørring