Drømmer du om en indflytningsklar villa med plads til hele familien? Så behøver du ikke lede længere. På Kærnebidervej 1 får du en moderne og velholdt bolig med masser af rum, god planløsning og skønne udemiljøer.
Villaen rummer hele fire værelser, et soveværelse og to badeværelser, hvilket gør den ideel til den store familie eller til dig, der ønsker ekstra plads til kontor, hobby eller gæster.
Boligen er løbende moderniseret siden 2018 med blandt andet nyt tag, nye vinduer, HTH-køkken samt nyt inventar i bryggers og det store badeværelse. Her får du altså en gennemført og opdateret bolig, hvor komfort og kvalitet er i højsædet.
Udendørs venter en dejlig solrig have, hvor børnene kan lege frit, og de voksne kan slappe af på den skønne terrasse med direkte adgang fra den store, lyse stue. Ejendommen byder desuden på to garager, hvoraf den ene er indrettet med værksted/hobbyrum perfekt til gør-det-selv-projekter eller kreative sysler.
Kærnebidervej 1 er kort sagt en bolig, hvor du kan flytte direkte ind og nyde livet fra dag ét. Her er plads til både hverdag og fest og til at skabe et trygt og rummeligt hjem.
Søndergade 3A
9800 Hjørring