Velkommen til Ringvejen 67, 9850 Hirtshals – en indflytningsklar og velholdt bolig beliggende i et roligt og familievenligt kvarter i skønne Hirtshals. Her får du en bolig med en god planløsning, en dejlig have og kort afstand til både skole, indkøb, natur og vandet.
Boligen byder på 115 kvm boligareal i ét plan.
Her får man et funktionelt indrettet køkken med god skabsplads, integreret spiseplads og med udgang til en overdækket terrasse. Videre ind i huset finder man en rummelig og lys stue med store vinduespartier, der giver et fantastisk lysindfald. Huset rummer desuden soveværelse, samt to gode værelser - oplagt til børneværelse, hjemmekontor, gæsteværelse eller hobbyrum. Badeværelset fremstår pænt og velholdt og fik i 2024 nye badeværelsesmøbler. Seperat fra boligen får man et praktisk bryggers med vaskefaciliteter og ekstra opbevaringsmuligheder, samt med udgang til en integreret garage.
I 2024 er der kommet nye gulve i stue, køkken og gang. Taget er desuden skiftet for 15 år siden.
Udenfor finder du en charmerende og solrig have, perfekt til sommerens grillhygge, leg og afslapning. I bunden af haven er placeret et godt og isoleret udhus.
Boligen er ideel for både børnefamilier, førstegangskøbere eller seniorer, der ønsker en indflytningsklar bolig i skønne omgivelser – og med Hirtshals’ fantastiske byliv og natur lige i nærheden.
Der er desuden ingen bopælspligt.
Søndergade 3A
9800 Hjørring