Velkommen til Korsnæbvej 3 en indflytningsklar og velholdt villa beliggende på en blind stikvej i det attraktive og børnevenlige område Ulvegravene i Hjørring. Her bor man i et roligt og trygt kvarter med legekammerater lige i nærheden og mulighed for fri leg på vejen.
Boligen er opført i 1974 i klassiske gule mursten og med mahognivinduer fra 2003, hvilket giver et tidløst og solidt udtryk. Huset rummer 163 m2 bolig på en stor grund på 946 m2 med masser af plads både inde og ude. Her får familien et hjem med en gennemtænkt planløsning og gode, lyse rum.
Man bydes velkommen i en rummelig entré med bryggersfunktion, som leder videre til en fordelergang med adgang til det store soveværelse, der har tilhørende walk-in-closet dette rum kan nemt reetableres som et ekstra værelse, hvis behovet opstår. Dertil kommer to gode børneværelser og to badeværelser, som begge blev renoveret i 2010/11 med stilrent inventar fra Invita. Et praktisk depotrum giver ekstra opbevaringsplads til hverdagens behov.
Boligens hjerte er det indbydende køkken-alrum, som er udstyret med et køkken fra Vordingborg fra 2007. Her er der plads til det store spisebord og en hyggelig tv-afdeling, som ligger uforstyrret i forlængelse af alrummet. Fra køkkenet er der direkte udgang til en skøn, overdækket pergola, som skaber rammen om et fantastisk terrassemiljø med udsigt til den velplejede have perfekt til både hverdag og hyggelige sommeraftener.
Der er gulvvarme i bryggerset, begge badeværelser, gangen ved det lille badeværelse samt i stuen og køkkenet, hvilket sikrer høj komfort året rundt. Til ejendommen hører desuden en carport med et stort, integreret udhus med god plads til opbevaring af haveredskaber, cykler og mere til.
Denne villa er ideel til børnefamilien, der ønsker sig et hjem i trygge omgivelser med plads til både familieliv og fællesskab. Book en fremvisning Tlf. 72 119 114 og oplev det hele på nærmeste hold.