Ths Smeds Vej 15 i Hjørring byder på en attraktiv beliggenhed med kort afstand til både indkøbsmuligheder ved Føtex og rekreative områder som Svanelunden. Denne velholdte bolig rummer i alt 95 m2 beboelse og yderligere 64 m2 i kælderen (Ej godkendt til beboelse), hvilket giver god plads og mange anvendelsesmuligheder. Der er endvidere gulvvarme i hele kælderen!
I 2017/18 gennemgik boligen en væsentlig opgradering med blandt andet nyt, stilrent JKE-køkken og udskiftning af vinduer, hvilket giver en moderne og lys atmosfære. Indretningen byder på en indbydende entré, et køkken i åben forbindelse til en rummelig vinkelstue med plads til både spisebord og sofagruppe. Her er desuden brændeovn, der skaber hygge og varme, samt udgang til en sydvendt træterrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen.
I stueplan findes tre gode værelser samt et badeværelse med bruseniche. Kælderen er indrettet med et stort badeværelse med både fritstående badekar og separat bruseniche. Herudover er der et stort, anvendeligt disponible rum samt en gang med god skabsplads, som leder videre til et praktisk bryggers med vaskefaciliteter.
Boligen rummer desuden en 30 m2 garage, som er integreret i kælderen, og som giver både opbevarings- og parkeringsmuligheder. En ideel bolig for familien, der ønsker både bynær beliggenhed og god plads, både inde og ude.
Kontakt RealMæglerne Hjørring for en fremvisning 72 119 114