Velkommen til Rævbakkevej 75A, 9800 Hjørring adgangen til ejendommen foregår via en flot allé, der leder ind til gårdspladsen - en dejlig landejendom, hvor landlig idyl forenes med komfort og en fantastisk beliggenhed. Ejendommen er beliggende i landzone i den sydlige del af Hjørring, tæt på Bagterp, med kort afstand til skole, indkøb og byens mange faciliteter.
Boligen: Med et imponerende boligareal på 398 m2 byder denne ejendom på rummelighed med plads til den store familie eller til dem, der blot ønsker god plads omkring sig både inde og ude. Ved ankomst mødes du af en større hall, der byder dig velkommen og som giver adgang til hjemmets mange rum. Boligens hjerte er køkkenet i åben forbindelse med den ene af tre smukke stuer en suite, hvor to af stuerne vender mod syd, og har en betagende udsigt over de åbne marker. Herfra er der direkte adgang til en sydvendt terrasse og have, hvor man kan nyde solen fra morgen til aften.
Stueetagen rummer desuden et værelse, to badeværelser, et praktisk bryggers, et viktualierum og en baggang.
Fra hallen leder en åben trappe op til førstesalen. Her kommer du op til en ca. 60 m2 stor stue, hvor der er direkte forbindelse til fire rummelige værelser samt et badeværelse.
Kælder: Ejendommen har en rummelig kælder på 225 m2, hvilket giver masser af ekstra opbevaringsplads og muligheder for hobbyrum, værksted eller vinkælder.
Jordtilliggende: Med hele 16,6 hektar jord er der rig mulighed for at dyrke landbrug, hestehold, jagt, andet erhverv eller blot til at nyde de naturskønne omgivelser i fulde drag.
Udhusbygninger: Ejendommen er veludstyret med flere udhusbygninger, der tilføjer en ekstra dimension af anvendelsesmuligheder:
Denne unikke landejendom er perfekt for dem, der ønsker masser af plads, smukke omgivelser, natur og en bolig, der er god stand og passet på, samtidig med at byens faciliteter er inden for kort rækkevidde.
Kontakt os for en fremvisning og oplev selv denne fantastiske ejendom!