Velkommen til Sejlstrupvej 102 – en charmerende bolig beliggende lige udenfor Hundelev. Byen byder på et fantastisk sammenhold med aktivt lokalsamfund, faciliteter til sport og fritid, skole og en lokal købmand.
Boligen byder på 110 kvm i ét plan. Fleksboligtilladelse giver jer mulighed for at benytte huset som et sommerhus.
Når man træder ind i boligen, mødes man af en praktisk entre/bryggers, som fører videre ind til husets hjerterum - køkken/alrummet. Køkkenet er et lyst og funktionelt køkken fra Ikea med massere skabsplads og integreret spiseplads. Herfra er der åben forbindelse til den store stue og spisestue, der har udgang til en hyggelig terrasse med udsigt over åbne marker. En varmepumpe sikre behagelig varme og indeklima.
En praktisk fordelingsgang fører til husets badeværelse, to hyggelige værelser og et praktisk depotrum. Der er desuden gulvvarme i hele huset undtaget viktualierummet.
Boligen er løbende vedligeholdt med vinduer fra 2018 og et nyere tag fra 2021.
Haven er rummelig og velholdt med masser af plads til leg og afslapning. Her finder man også gode udhuse, en garage med plads til en bil, samt yderligere opbevaringsrum og værksted. Et skur i haven giver ekstra opbevaringsplads til haveredskaber.
Beliggende lige udenfor Hundelev får man her en bolig, der er tæt på alle hverdagens gøremål. Byen byder på indkøbsmuligheder og en friskole. Derudover er der kun ca. 15 minutters kørsel til både Løkken og Hjørring.
Alt i alt er Sejlstrupvej 102 en charmerende bolig i naturskønne omgivelser, hvor der er mulighed for at sætte sit eget præg indvendig.
Søndergade 3A
9800 Hjørring