Drømmer du om plads, fred og frihed og samtidig en moderne bolig med alle bekvemmeligheder? Så byder Græsdalvej 101 på en sjælden mulighed. Her får du en rummelig og velindrettet bolig på hele 259 m2, beliggende i naturskønne, landlige omgivelser med hele 1,7 hektar jord omkring ejendommen. Grunden rummer både en egen sø og plads til f.eks. dyrehold, maskinhobby eller blot ren nydelse af naturen.
Ejendommen er desuden forsynet med et solcelleanlæg, der hjælper med at holde energiomkostningerne nede, og opvarmningen klares via pillefyr fra 2009 installeret i det tilhørende udhus på 127 m2, hvor der også er garage og god plads til værksted eller opbevaring.
Velindrettet bolig med fokus på komfort og familieliv:
Stueplanet byder på gulvvarme overalt (undtagen bryggerset, hvor der er gjort klar til det), og en gennemtænkt planløsning. Du træder ind i en indbydende entre og hall, hvorfra der er adgang til et stort badeværelse og et praktisk walk-in-closet. Det store Kvik-køkken er et centralt samlingspunkt indrettet med stor kogeø og masser af skuffeplads. Herfra har du et dejligt kig ud til det lækre terrassemiljø med både spa og svømmetræner ideelt til både afslapning og velvære.
Stueplanet rummer også en spisestue og en stor TV-stue, hvor der er god plads til hele familien og hyggelige stunder.
På førstesalen finder du et soveværelse, fire værelser (hvoraf ét er et gennemgangsværelse) samt et depotrum perfekt til opbevaring eller hobby. Her er masser af muligheder for den store familie, hjemmekontor, hobbyrum eller gæsteværelser. Tag og undertag på stuehuset er fra 2009.
Udhus, garage og hobbyplads:
Det 127 m2 store udhus rummer fyr-rum, garage og god plads til maskinelt arbejde, opbevaring eller kreativ udfoldelse. Her er virkelig noget for den, der ønsker lidt ekstra albuerum.
Græsdalvej 101 er for dig, der ønsker luft omkring dig, moderne komfort og plads til både familie og fritidsinteresser midt i det smukke nordjyske landskab.
Kontakt os for en fremvisning 72 119 114 her skal oplevelsen mærkes!