Velkommen til Græsvangen 26, 9800 Hjørring – en charmerende og indbydende villa med central beliggenhed og kort afstand til hverdagens gøremål.
Villaen byder på 130 kvm fordelt på to plan, samt 80 kvm god kælder.
Stueplanen byder på en lys entre, der fører til et af husets badeværelser, samt opgang til førstesalen og nedgang til kælderen. Fra entreen kommer man videre ind til husets lyse køkken. Køkkenet er i åben forbindelse til spisestuen, som både fører ind til den store stue og har direkte udgang til haven.
På førstesalen finder man tre rummelige værelser samt husets andet badeværelse.
Villaen inkluderer også en god, tør og yderst anvendelig kælder. Her finder man et vaskerum og 3 disponible rum, som kan bruges til opbevaring, værksted eller andre hobbyer.
Udendørs venter en skøn, lukket have, som byder på privatliv og plads til leg og afslapning. Terrassemijøet er perfekt til sommerens grillaftener og hyggelige stunder.
Derudover er der en 18 kvm carport.
Villaen ligger desuden i kort afstand til alle hverdagens gøremål. Der er kort afstand til centrum, hvor der er et bredt udvalg af butikker og spisesteder. Skoler og gymnasium ligger også inden for gåafstand, hvilket gør hverdagen lettere for børnefamilien.
Søndergade 3A
9800 Hjørring