Drømmer du om et autentisk sommerhusliv med klitter, havbrus og naturens ro som nærmeste nabo? Så er dette gennemførte sommerhus noget helt særligt. Beliggende på en stor og ugeneret klitgrund – hvor naturen passer sig selv – får du her et fristed med minimal vedligeholdelse og maksimal nydelse.
Huset er oprindeligt opført i 1960’erne men er sidenhen blevet nænsomt renoveret med respekt for dets sjæl og oprindelige arkitektur. Resultatet er et stemningsfuldt fristed, hvor kvalitet og materialevalg er i særklasse. Her får i blandt andet gulve i massive egetræsplanker, snedkerkøkken i eg, nyt badeværelse med gulvvarme og elegante volaarmaturer. De store skydedøre inviterer klitlandskabet helt ind i stuen og skaber en naturlig forbindelse mellem ude og inde.
Indretningen er funktionel og charmerende med afskærmet entré, lækkert køkken, skøn opholdsstue med læsekrog og indbygget slagbænk, tre gode værelser samt badeværelse. Udendørs finder du endnu et badeværelse med adgang fra terrassen – ideelt efter en dag på stranden – samt et hyggeligt udekøkken.
Grunden er en oplevelse i sig selv - en stor klitgrund med direkte sti til stranden og det brusende Vesterhav, der kan skimtes fra grunden. Flere terrasser mod forskellige verdenshjørner giver mulighed for sol og læ hele dagen.
Beliggenheden er ideel – tæt på strand, natur og med kort cykelafstand til både byliv, Fårup Sommerland og Blokhus. Huset benyttes primært privat med en smule udlejning om sommeren og sælges uden udlejningsforpligtelser.
Dette er ægte sommerhushygge i eksklusive rammer – lige til at flytte ind i og nyde fra dag ét.
Pirupvejen 1B
9492 Blokhus