Drømmer du om et fristed nær Vesterhavet, hvor fred, natur og hygge går hånd i hånd? Så er dette skønne sommerhus i det eftertragtede Rødhus lige noget for dig.
Beliggende på en stor og ugeneret grund, omkranset af natur og med en dejlig sydvendt terrasse, tilbyder huset de ideelle rammer for afslapning og ferieliv. Fra det lyse og åbne køkken-alrum/stue med loft til kip er der direkte udgang til terrassen, hvor solen kan nydes dagen lang. De store gulv-til-loft vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald og en skøn udsigt til haven. Køkken, badeværelse og gulve er alt sammen lavet i 2014. Tilmed har sælger i 2021 fået nye vinduer og varmepumpe.
Huset rummer tre gode værelser – alle med indbyggede skabe – samt et lyst og funktionelt badeværelse. Køkkenet er moderne og indbydende med god opbevaringsplads og i åben forbindelse med det store opholdsrum, hvilket skaber en dejlig rumfornemmelse og inviterer til samvær med familie og venner.
Derudover finder I et praktisk skur med plads til opbevaring.
Beliggenheden er i top – i kort gåafstand til de brede sandstrande ved Vesterhavet og med nem adgang til Blokhus’ hyggelige byliv, indkøb og spisesteder.
Et perfekt sommerhus til både afslapning og aktivt ferieliv – kontakt os for en fremvisning!
Pirupvejen 1B
9492 Blokhus