Drømmer du om et sommerhus tæt på både Blokhus pulserende liv og Vesterhavets brusende bølger? Så er dette nyrenoverede og rummelige sommerhus en oplagt mulighed! Huset har i 2024 gennemgået en renovering med nyt tagpap, nye møbler i hele huset, nyt service, malet indvendigt og udvendigt, nye gulve samt ny brændeovn. Beliggende i kort gåafstand til både byens centrum og de brede sandstrande, får du her en unik kombination af komfort, funktionalitet og naturskønne omgivelser.
Huset byder på et lyst og indbydende køkken-alrum, hvor hele familien kan samles omkring måltiderne. I forlængelse heraf ligger det store opholdsrum, som imponerer med et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier. Brændeovnen fra og varmepumpen sørger for en behagelig temperatur året rundt, så sommerhuset kan nydes i alle sæsoner.
Fra opholdsrummet er der direkte udgang til en hyggelig, overdækket terrasse, hvor du kan nyde udelivet i både solskin og regn. Den store have byder på gode muligheder for leg, afslapning og hyggelige stunder, mens et rummeligt skur giver ekstra plads til opbevaring af havemøbler og udstyr.
Sommerhuset har hele fire gode værelser med skabsplads, hvilket giver masser af plads til både familie og gæster. Den rummelige entre skaber en indbydende velkomst, mens det store badeværelse er en sand wellness-oase med både spa og sauna perfekt til afslapning efter en dag ved stranden.
Til ejendommen hører desuden en stor garage med tilhørende værksted, hvilket gør det ideelt for gør-det-selv-entusiasten eller som ekstra opbevaringsplads.
Med denne beliggenhed får du både fredelige omgivelser og nem adgang til byens caféer, restauranter og indkøbsmuligheder. Et sommerhus med masser af muligheder og en placering, der sjældent bliver bedre!
Pirupvejen 1B
9492 Blokhus