Helt unik og sjældent udbudt beliggenhed i Blokhus – en af de få ejendomme der ligger i 2. række fra vejen, hvilket giver en særlig ro og stemning.
Der er ingen udlejningsaftale – det er således muligt at nyde resten af sommeren fra eget hus.
Dette charmerende træsommerhus er trukket tilbage på grunden, hvilket giver en dejlig udsigt til haven, samtidigt med at det skaber en følelse af eget rum og privatliv. Her får du masser af sommerhusstemning, samtidigt med at du kommer helt tæt på det rige dyreliv, der omgiver ejendommen og skaber en forbindelse til naturen.
Den særlige ro på grunden sætter rammerne for idyllisk afslapning og hygge, i komfortabel gåafstand til både stranden, Blokhus og Hune.
Indenfor præsenterer sommerhuset sig med tre gode værelser og et stort opholdsrum i forbindelse med køkkenet. Det skønne lysindfald og de nymalede vægge skaber en lys og indbydende atmosfære i hele boligen.
Alt indbo er helt nyt og ubrugt, hvilket giver dig mulighed for at nyde en moderne og komfortabel boligoplevelse fra dag ét. Tilmed får du et veludnyttet badeværelse.
Udelivet nydes enten på en af de to terrasser orienteret mod haven, eller den dejlige krog mod vest.
Den rummelige garage på 25 kvm giver rigelig plads til alt det praktiske.
Beliggende tæt på Blokhus by og Fårup sommerland, har du her gode muligheder for at udforske områdets charme og aktiviteter. Året rundt byder byen på diverse oplevelser og der er rig mulighed for at få sulten stillet på en af byens mange cafeer eller restauranter. Derudover er der ikke langt til diverse supermarkeder der byder på lokale delikatesser og råvarer.
Pirupvejen 1B
9492 Blokhus