Velkommen til Laksen 19 en yderst velholdt, lys og indbydende ejerlejlighed på 105 m2, beliggende i et attraktivt og roligt område i Løkken. Boligen her er placeret i den 'bageste del' af foreningen, så her er meget fredligt og uden trafikstøj.
Her får du det bedste fra begge verdener: fredelig beliggenhed tæt på naturen og kun få minutter fra både Vesterhavets brede sandstrand og Løkkens hyggelige bymidte.
Boligen er opført i et moderne design med gennemtænkt planløsning, der gør huset velegnet til både egen brug og udlejning.
Hjertet i huset er det store, åbne køkken-alrum i forbindelse med stuen, hvor lyset strømmer ind, og hvor der er direkte udgang til terrasse ideelt til sommerdage med grill og afslapning.
I stueplan er desuden ét værelse og badeværelse med sauna.
Herudover rummer boligen på 1. sal tre gode soveværelser, hvilket giver plads til hele familien, pænt badeværelse med både brus og spabad.
Udendørs finder du en solrig terrasse og en lækker stor altan. Desuden er et praktisk skur til opbevaring.
Boligen opvarmes med fjernvarme og er derfor både komfortabel og økonomisk i drift.
Alt udvendigt vedligehold varetages af ejerforeningen, så her får du en bolig, hvor du slipper for både maling og udskiftninger og i stedet kan bruge tiden på det, der betyder noget.
En oplagt mulighed for dig, der ønsker en bekymringsfri base i Løkken med både natur, aktiviteter og byliv lige inden for rækkevidde.
Huset er ikke bundet af nogen udlejningsaftale.
Søndergade 15B
9480 Løkken