På en fredelig og naturskøn adresse i det populære Grønhøj finder du dette charmerende sommerhus på Karensvej 15. Huset ligger dejligt tilbagetrukket på en stor, grøn grund på 1.152 m2, hvor der er masser af plads til leg, boldspil og afslapning i det fri.
Sommerhuset byder på 103 veludnyttede kvadratmeter samt et praktisk udhus på 7 m2 ideelt til opbevaring af strandudstyr og cykler. Boligen emmer af hygge og funktionalitet og er det perfekte fristed for familien, der ønsker at kombinere komfort og ægte sommerhusstemning.
Indendørs venter et lyst og indbydende køkken i åben forbindelse med en rummelig stue, hvor brændeovnen sørger for varme og ekstra hyggestemning, når aftenerne bliver kølige. De fire gode værelser giver god plads til både familie og gæster, og med to toiletter herunder et lækkert badeværelse med gulvvarme og spabad er der sørget for høj komfort.
Huset er løbende moderniseret med blandt andet tilbygning, nyt køkken samt udskiftning af vinduer og døre. Den sydvendte terrasse, opført i 2021, inviterer til solrige timer og måltider under åben himmel omgivet af naturens ro og skønhed.
Beliggenheden er helt i top fra huset er der blot en kort gåtur ad et trygt stisystem, før du står med fødderne i det bløde sand og kan høre Vesterhavets bølger rulle ind.
Sommerhuset er desuden attraktivt som udlejningsobjekt og har en årlig lejeindtægt på ca. 60.000 kr.
Søndergade 15B
9480 Løkken