Allerede når bilen glider ind i den rummelige dobbeltgarage, sænker roen sig. M Christensens Vej 95 byder på et fantastisk og autentisk sommerhus opført i 2021 – en ejendom, hvor der er tænkt over hver eneste detalje, og hvor kvalitet, æstetik og funktionalitet går hånd i hånd.
Herfra er der ikke mere end få hundrede meter til de hvide sandstrande eller en lille gåtur ind til centrum af Løkken by,
Huset ligger helt ideelt på grunden og tilbyder privatliv, små hyggelige kroge og læfulde hjørner, der inviterer til afslapning og nærvær. Her kan solen nydes fra morgen til aften, uanset vind og vejr.
Man bydes velkommen i en indbydende entré med vaskesøjle og god plads til sko og overtøj – praktisk og velgennemtænkt. Hjertet i huset er det store og lyse køkken-alrum, hvor stemningen straks føles hjemlig og varm. Her er plads til både hverdagsliv og gæster – og fra alrummet er der direkte udgang til flere fantastiske terrassemiljøer.
Mod vest ligger en skøn, lille gårdhave, hvor stilheden hersker – det perfekte sted til morgenkaffen eller en god bog. Mod syd finder man en overdækket terrasse med glaspartier, der kan skydes til siden – her får man følelsen af at sidde ude, selv når vejret viser tænder.
Boligen rummer tre rummelige værelser, en hyggelig hems samt to flotte badeværelser – alt holdt i en moderne og stilren stil, der matcher husets øvrige udtryk.
For den kræsne køber er der masser af ekstra detaljer at glæde sig over: Qooker i køkkenet, BWT blødgøringsanlæg og meget mere – alt sammen valgt med tanke på komfort, bæredygtighed og æstetik.
Sommerhuset har aldrig været udlejet – og det bliver det heller ikke. Det mærkes tydeligt, at huset er passet og plejet med kærlighed, og at der er skabt et sted med fokus på de bløde værdier: ro, tryghed, natur og kvalitetstid med dem, man holder af.
Dette er ikke bare et sommerhus – det er et fristed.
Søndergade 15B
9480 Løkken