Velkommen til Kringelbækvej 124 – et nyopført sommerhus fra 2024, hvor moderne elegance møder ægte ferieidyl. Her får du en enestående mulighed for at være blandt de første til at nyde de lyse og rummelige omgivelser, perfekt til afslapning og samvær med familie og venner.
Sommerhuset strækker sig over 125 m2 og suppleres af et eksklusivt 50 m2 stort anneks – begge opført i en stilren træfacade med mørkt sadeltag, der harmonerer smukt med omgivelserne. Indenfor mødes du af et lyst og elegant interiør med stilfulde møbler og en varm atmosfære.
De fem velindrettede soveværelser skaber en følelse af luksus, som var du på et eksklusivt badehotel. Det ene værelse er placeret i annekset med eget badeværelse, mens de resterende fire fordeler sig i to separate soveafsnit – hver med tilhørende badeværelse, så privatlivet er i top, selv når I er mange samlet.
Husets store opholdsafdeling imponerer med højt til loftet, åbent køkken-alrum og et indbydende sofamiljø – perfekt til hyggelige stunder, uanset om der laves mad, nydes en god middag eller slappes af med en bog.
Når det kommer til underholdning, er der tænkt på det hele. I anneksets aktivitetsrum kan I udfordre hinanden i både bordtennis og bordfodbold, mens den solrige terrasse danner den ideelle ramme for udendørs afslapning.
Dette sommerhus er skabt til livsnyderne, der sætter pris på kvalitet, komfort og naturskønne omgivelser. Skal det være jeres næste feriested?
Søndergade 15B
9480 Løkken