RealMæglerne Løkken byder velkommen indenfor i denne lille perle ved vestkysten. Her fra huset er der særdeles godt kig til vandet og ikke mindst de skønne søer omkring Nr. Lyngby. Huset er helt nyrenoveret og har fået den helt store tur her i 2021. Huset har med sine kvadratmeter en særdeles god indretning hvor der er at finde 3 gode værelser samt et skønt køkken alrum. Dertil er der det gennemførte badeværelse med bruseniche. Fra opholdsrummet er der udgang til de 2 skønne terrasser. Den ene mod øst hvor man kan sidde og nyde morgensolen samt den syd vest vendte terrasse hvor man kan sidde og kigge på vandet og nyde solnedgangen. Alt i alt et skønt og velholdt hus der skal opleves med egne øjne. Book en fremvisning i dag på 72 119 114. Huset opvarmes med Varmepumpe, brændeovn og EL. Der udlejes gennem sol og strand som forventer en leje på 67.000 kr. til husejer. Området: Nr. Lyngby er et lille hyggeligt og populært sommerhusområde nær kysten mellem Løkken og Lønstrup. Nr. Lyngby byder på dejlig og storslåede natur ved Vesterhavet. Den 9 km lange strand er en fin sandstrand med Blåt flag, og er velegnet til solbadning og sandsportsaktiviteter. Vesterhavet er særdeles velegnet til badning, surfing og vandsportsaktiviteter. Det naturskønne område indbyder til vandre- eller rideture i terrænet eller på stranden. Rideheste udlejes i området. Bilkørsel er tilladt på hele stranden. Ved nedkørslen til stranden er der en flot solnedgangsplads. Nr. Lyngby er kendt for sine 30-40 meter høje klinter, hvilket giver ideelle muligheder for paragliding og drageflyvning. Derudover finder man også Fisherman's Rest, som er en stemningsfyldt engelsk pub i Nr. Lyngby, hvor man både kan få lækker mad, høre livemusik og nyde en øl fra det store udvalg af udenlandske øl. Kun et par km fra Nr. Lyngby ligger Family Farm Fun Park, hvor man kan klappe og fodre de tamme husdyr, ride på ponyer og meget mere. Få km fra Nr. Lyngby kan man opleve Rubjerg Knude, som er en 90 m høj bakkeø, der menes at være skabt af indlandsisen under den sidste istid, og Rubjerg Knude Fyr, som er et delvist tilsandet fyr. Feriebyen Løkken ligger kun 5 km fra Nr. Lyngby. Her er der gallerier, kunstbutikker, arbejdende bolsjekogeri og lyststøberi, gamle, charmerende fiskerhuse, et utal af butikker, cafeer og restauranter samt et livligt natteliv.
* Der samles ingen personlige oplysninger uden dit udtrykkelige samtykke.
Ved at klikke på denne checkboks giver du dit samtykke til, at dine data samles og behandles af RealMæglerne A/S for at kunne kontakte dig.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. For at gøre dette skal du blot sende en meddelelse til info@realmaeglerne.dk.
Læs mere på privatlivspolitikkerne.
Glemt adgangskode
Tilmeldt via. mægler
Kontakt Mægler
Tak for din interesse
Mægleren vil kontakte dig hurtigst muligt
Tak for din tilmelding til åbent hus!
Adresse:
Dato:
Tidspunkt:
Vi glæder os til at vise dig boligen. Har du spørgsmål inden vi ses, kan du kontakte fra RealMæglerne
Vi glæder os til at vise dig boligen. Har du spørgsmål inden vi ses, er du velkommen til at kontakte os