På en let kuperet grund i Hornshøj ligger denne velholdte og flot opdaterede rødstensvilla. Huset udmærker sig med bl.a. 2 totalrenoverede badeværelser og et køkken, som også udvides i år 2003 med en skøn tilbygning, hvor store ovenlysvinduer giver et fantastisk lysindfald. Desuden modtages I af et spændende indgangsparti med bl.a. zinkinddækning og modsatrettet tagflade til husets i øvrigt udskiftede listetækkede paptag.
I alt 150 m2 bolig med rummelig entre, hvorfra der er adgang til 2 af husets i alt 4 regulære værelser. De 2 smagfulde badeværelser (heraf det ene med praktisk vaskesøjle) er holdt i samme stil med hvidt inventar og fine, cremefarvede klinker. Køkken med inventar holdt i en flot koboltblå farve, og så er der den skønneste spisekrog, hvor lyset bare strømmer ind. Fransk dør til stor lys opholdsstue med smukt fyrretræsgulv og detaljer som delvise lofter til kip fra husets ”fødsel”. En detalje, som ses flere steder i huset.
Stor lukket baghave med græsplæne og ved huset er der kombineret flisebelægning og grus som afgrænser flere dejlige uderum. Bl.a. i forbindelse med husets indgangsparti og en terrasse mod stik syd. Således kan I hele vejen rundt sidde ugeneret i både skygge og sol. Skulle det regne, kan I også trække i tørvejr i et orangeri, som er hyggeligt indrettet og desuden giver yderligere frit spil for jer med grønne fingre. Flot anlagt forhave med bl.a. rhodondendronbede, og så er der tilkørsel til den tilhørende 15 m2 carport.
Hornshøj er et meget veletableret og populært boligkvarter i cykelafstand til byens centrum. Trods den centrale beliggenhed er omgivelserne landlige med enge, Lægård Bæk og bl.a. Østre Plantage, som er et skovområde med gode stier og f.eks. naturlegeplads. Bybus ”lige udenfor døren” og Hornshøjstien fører til både Friskole, børnehave og vuggestue, uden at skulle over trafikeret vej. Nem adgang til motorvejen og i området er der gode indkøbsmuligheder i REMA1000.