Denne nedlagte landejendom på Vinderupvej 13 tilbyder ca. 1,5 ha omkringliggende jord med en blanding af lukket have med drivhus, gårdsplads, engareal, græsmark, skov og varieret tæt beplantning.
Til ejendommen hører en mulighedernes udbygning det kunne være alt lige fra hobbyværksted, stor garage, indretning af gildesal, løsdriftsstald hvis man er til f.eks. et par heste kun fantasien sætter grænser!.
Bygningerne trænger til en kærlig hånd og yderligere istandsættelse må påregnes. Men samtidig masser af muligheder for, at sætte sit eget præg i en allerede begyndende modernisering med masser af potentiale.
Stuehuset er på 187 m2 og er med grå facader og hyggelige sprossede vinduer. Indenfor ses tidløst hvidt køkkeninventar og detaljer med charmerende synlige bjælker.
Der er et åbent og lyst køkken/alrum, med hyggelig brændeovn, samt franske døre til yderligere en opholdsstue.
Derudover er der fra alrum adgang til stort værelse/kontor med skabe
Baggangen har vaskefaciliteter og adgang til et praktisk viktualierum samt husets badeværelse med bruseniche.
Fra forgang er der adgang til soveværelset og stuen. Forgang og soveværelse har god skabsplads.
På 1. salen finder man et stort værelse og en stor stue, begge med loft til kip og synlige bjælker.
I stuen på 1. sal er der også en hyggelig brændeovn.
Da grunden er så stor, er der muligheder for at opføre et nyt hus tættere på vandet, så udsigten til Venø og fjorden rigtig kan nydes.