Nu udbydes en særlig ejerlejlighed i det charmerende og velbevarede "Gamle Mejeri" i Hornshøj.
Lejligheden er indrettet med entré, et lyst køkken/alrum og stue i ét, hvor niveauforskellene skaber en spændende og dynamisk rumfornemmelse. Dertil kommer et badeværelse samt et værelse med trappe op til en hems - perfekt som ekstra soveplads, kontor eller kreativ krog.
Udenfor venter en skøn terrasse, hvor et overdækket område med en udendørs pejs forlænger udesæsonen og skaber de ideelle rammer for samvær og afslapning.
Det gamle mejeri er gennemgribende moderniseret med stor respekt for den oprindelige arkitektur. Ejerforeningen er veletableret, og der er gode fællesfaciliteter såsom en stor have med æbletræer, bålplads og flagstang - og naturligvis gode parkeringsforhold.
Beliggenheden er attraktiv i den østlige del af Hornshøj med kort afstand til Holstebro midtby via. gode stisystemer. Indkøb, natur, skole og institutioner findes lige i nærheden, hvilket gør boligen oplagt for både singler, par og kreative sjæle, der drømmer om noget ud over det sædvanlige. Lejligheden udmærker sig desuden ved, at der er installeret Genvex og gulvvarme.
Flere af beboerne i ejerforeningen har haft deres lejligheder i mange år, herunder den nuværende ejer, hvilket vidner om en stabil og velfungerende forening.