Få mulighed for at bo i en unik ejerlejlighed i "Det Gamle Mejeri" i Hornshøj. En oplagt mulighed for at skabe sig et inspirerende hjem i smukke omgivelser!
Lejligheden er indrettet med entré samt tilhørende badeværelse og trappeopgang.
Ovenpå møder man et stort køkken i sammenhæng med den store stue med synlige spær. Her er også en hvælving fra bygningens tid som mejeri, som giver lejligheden et unikt præg. Der er spændende lysindfald fra tagvinduerne i begge sider, som gør rummet meget lyst.
Lejligheden fremstår med velbevaret plankegulv og hvidmalede lofter. Endvidere er her et værelse med fin mulighed for at indrette et godt soveværelse.
Hele "Det Gamle Mejeri" er gennemgribende moderniseret med respekt for mejeriets oprindelige arkitektur. Ejerforeningen er sund og veletableret med ejerne i fokus. Med sin beliggenhed under taget i mejeriet har man fra lejligheden og den store altan en flot udsigt over skov og ådal.
Ejendommen har også en stor fælles have med æbletræer, bålplads og flagstang. Ejendommen har desuden gode parkeringsforhold.
Beliggende i den østlige bydel i Hornshøj, tæt på Holstebro midtby, hvortil der er gode stisystemer. Der er ligeledes gode indkøbsmuligheder, natur, institutioner og skoler tæt på.