Velbygget villa med et gedigent materialevalg: Hvidpudset murværk, listetækket paptag samt antracitgrå termovinduer/-døre. Villaen er opført i år 1950 med en væsentlig om- og tilbygning i 2008. Generelt er villaen løbende vedligeholdt og moderniseret. Optræder i 2 plan - stueplan og underetage. Underetagen er delvist frilagt i terræn, og har derfor en sjælden fin nytteværdi. Der er bl.a. gulvvarme i dobbelt garage/multirum.
Villaen er beliggende på en 1012 m2 stor grund med et velanlagt haveanlæg. Haven er fortrinsvist orienteret mod syd, med de fordele dette trivselsmæssigt medfører.
Indretning af stueplan: Entré, 3 værelser, soveværelse, badeværelse samt stor vinkelstue med brændeovn i åbent plan til køkkenafdelingen. Fra stuen er der udgang til stor sydvendt terrasse.
Indretning af underetage: Dobbelt garage med ledhejseporte, bryggers, fordelingsgang, toilet samt 2 disponible rum. Se i øvrigt plantegning og billedmateriale.
Generelt optræder villaen velholdt med god planløsning og er beliggende i et eftertragtet villakvarter i "hjertet" af Holstebro.